Healing

HEALING ER FOR ALLE – også dem som ikke tror på det 🙂 dem som ikke har lyst til at tale eller dele noget som helst, dem som måske ikke helt ved hvad de skal have healing til og uanset alder.

Energien, som kommer ned, er altid god og med en ren intention, den renser ud, tilfører ny, positiv energi og styrker modtagerens sande og rene jeg. De rette energier finder deres vej – lige ned til dig og vil gøre deres i vejen til at genskabe din indre balance 💖

Healing betyder at ‘blive hel’. Healing er at benytte energien fra det reneste, kærlige sted som vi alle er forbundet til, det er en nænsom, mærkbar og effektiv vej til ro og balance, til selvudvikling og styrkelse af ens rene ‘jeg’. Til at få ryddet op i og renset ud i de indre (ofte) ubevidste traumer og ‘bump’ som er opstået på rejsen og pakket i livets rygsæk.

Healing er genoprettelse af balancen i krop, sind, sjæl ved hjælp af åndelig, kraftfuld, kærlig energi og indvirker fysisk, emotionelt, mentalt og på det indre, rene, ubevidste plan. Healingsenergien renser ud, healer op og tilfører ny, kærlig energi og genskaber ens naturlige selv, ens egen indre energi styrkes, forstærkes og kan atter folde sig ud.

Det er rart, guddommeligt om man vil, og det føles “simpelt”, let. Og det mest fantastiske er at man ikke skal bruge hjernen, hverken mig som behandler, eller modtageren på briksen – den er ikke til gavn i dette tilfælde. Renheden og energierne råder her, så der skal ikke tænkes men gås med flowet – man skal bare VÆRE 💖

SENSITIV HEALING er nænsom og tager udgangspunkt i hvilke energier, kærlige strømninger og guider som er den rette for modtageren og på den mest kærlige vis. Her bliver man mødt af energierne og af en lyttende, nærværende, spirituel behandler.

Mange har stor glæde af at indlede med en snak om hvad “der rører sig”, dagens tilstand, måske udfordringer eller andet som er rart at dele, og jeg mærker ind på hvad der kan være nyttigt at få støtte og kærlig energi, healing, til.
Tidsbestilling og priser